INTERVIEW MED DEN NORSKE FORFATTER ANNE B. RAGDE

– Jeg vil sgu leve alene. Da jeg blev skilt sidste gang, var det ikke fordi, der var noget i vejen. Jeg var bare træt af alle de kompromisser, fortæller den norsk-danske forfatter, Anne B . Ragde , der er blevet millionær på sine familieromaner om en bondeslægt med råd i årerne. (Foto: Flensborg Avis)

Der findes ingen normale familier

Den norske forfatter Anne B. Ragde øser af familieskandaler. Hendes far fik et chok, hendes farmor var ved at begå selvmord, og hun har været under politibeskyttelse efter at have skrevet om sex og familieintriger. Men hun er kold. Det skal man være, hvis man vil skrive om temaerne, siger hun.

 

Det må gerne koste lidt at skrive, siger den norske forfatter Anne B. Ragde – mens hun taler om drabstrusler fra kristne fundamentalister og familiemedlemmer, der har været stiktosset over at være hængt ud i hendes romaner. Sådan har flere i hendes familie følt det, da hun bragte artigheder til torvs i romanerne.- Flere af dem lagde mig på is og talte ikke til mig i lang tid, siger Anne B. Ragde, der fik sit gennembrud med slægtstrilogien “Berlinerpoplerne”, “Eremitkrebsene” og “Ligge i grønne enge”.

Anne B. Ragde en af de mest populære norske forfattere i Danmark – og en af de fire kvindelige forfattere, der i efteråret 2009 var på besøg i Haderslev, Aabenraa, Nibøl (Niebüll) og Flensborg i forbindelse med forfatterturnéen “Nordisk litteratur”.

Da Anne B. Ragde  i midten af 1990erne fik sit gennembrud i Norge, var det ikke uden omkostninger. Hendes familiesaga blev til en intern familieskandale. Farmoren følte sig så udleveret, at hun var på selvmordets rand. Faren chokeret og stillet til ansvar af venner og kolleger: “Er det sådan én, du er derhjemme?”. Efter debutromanen frygtede familien for hvert efterår, når der var nye romaner på vej fra Anne B. Ragde.

MOR JUBLEDE OVER MORMORS DØD

I romanen beskriver hun, hvordan hendes mor jublede, da denne modtog nyheden om mormorens død.

– Min mor råbte “hurra!” i telefonen og åbnede en flaske rødvin for at fejre, at min mormor døde. Jeg selv elskede min mormor. Men anmelderne af bogen gav nærmest min mor syndsforladelse. De forstod hendes reaktion, fordi der var et betændt forhold mellem min mor og min mormor, siger Anne B. Ragde.

“Berlinerpoplerne” er en stærk skildring af, at den nærmeste familie godt kan være den fjerneste. Bogen følger tre brødre en uge op til jul, deres liv og deres møde med hinanden. De er så forskellige, som nogen mennesker overhovedet kan være: Den ordknappe, karrige svinefarmer, den selvudslettende bedemand og den flamboyante dekoratør.

HEMMELIGHEDER

Men fortiden har de til fælles, og med en af brødrene som katalysator bliver der rodet grundigt op i den med det resultat, at de måske også kan få en fremtid sammen. Måske ikke som en stor lykkelig familie, men i hvert fald som mennesker, der har opvækst (og en grum familiehemmelighed) til fælles.

– Der findes ingen normale familier. Hvis nogen siger, de kommer fra en normal familie, tror jeg ikke på dem. Der er masser af hemmeligheder i mange familier, en fælles historie. Der er noget, man taler om og noget, man ikke taler om. Og man har forskellige roller i forhold til forskellige familiemedlemmer. Man har for eksempel en rolle i forhold til sin mor og en anden i forhold til sin søster eller søn. Der er noget, man taler med den ene om, og noget man taler med den anden om, og der er noget, man ikke taler om med den ene, men måske nok med den anden, siger Anne B. Ragde.

I virkeligheden er noget af det mest krævede det at være en del af en familie, og Anne B. Ragde mener, at det ofte kan være meget vanskeligt at udvikle sig i en familie.

KENDTE ROLLER

– Familiemedlemmer kan ofte blive meget usikre, hvis man begynder at ændre sig. Så siger det måske: “Jamen, det er jo slet ikke dig!” .De vil have den pågældende tilbage i den gammelkendte rolle. Men i forhold til venner er det mere legitimt at ændre sig og at søge nye roller. Jeg synes, det er interessant, at mange i Norge er begyndt at fejre juleaften med deres venner i stedet for med deres familie. Det gør de naturligvis, fordi de har et behov for at slippe de nogle gange snærende bånd, der er i en familie, siger Anne B. Ragde.

INGEN HENSYN

Hun “tager overhovedet ingen hensyn” til sine egne familiemedlemmer, når hun øser af den brønd, hendes egen familiebaggrund er for romanerne.

– Hvis man ikke kan gøre sig fri af, hvad familien skulle mene, så skal man ikke skrive, siger hun.

Hendes roman “Bundforhold” er en stærkt erotisk, næsten “kinky” roman, hvor hendes farmor spiller en stor rolle. Og romanen faldt farmoren for brystet.

– Min farmor kunne simpelthen ikke forstå, at jeg kunne skrive den. Hun følte, at jeg udleverede hende, men jeg sagde, at hun jo ikke kunne gøres ansvarlig for indholdet, siger Anne B. Ragde.

FYLDT MED SEX

Romanen er fyldt med sex, og det fik yderligtgående kristne til at true hende på livet. I en lang periode måtte Anne B. Ragde leve under politibeskyttelse. Også mænd blev sure meget lig den mandlige reaktion, da danske Suzanne Brøgger udkom med romanen “Ja!”.

– Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med at skrive om familien. Man siger, at blod er tykkere end vand. Og mennesket lever jo ikke på en ø, men i tæt samspil med sine nærmeste.

Anne B. Ragde har været gift tre gange, og hendes eks-mænd har også været nervøs, når hun barslede med nyt. Til dem sagde hun blot: – Slap af. Ingen ved jo, at det er dig, medmindre vi selv går ud og fortæller det…

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s