20. JULI-OPRØRET 1944

Rigsfeltmarskal Göring tager den sprængte barak i øjesyn. Det var ikke første gang, Hitler overlevede et attentat.

Rigsfeltmarskal Göring tager den sprængte barak Wolfschanze i Østpreussen  i øjesyn. Det var ikke første gang, Hitler overlevede et attentat.

En dag, hvor alt gik galt

DEN 20. JULI 1944 forsøgte en gruppe officerer at sprænge Hitler i luften i Østpreussen. Det markeres løbende i Tyskland med dokumentarserier, filmatiseringer og bogudgivelser. Der er behov for at vise, at der trods alt var modstand. Men motiverne til modstanden var forskellige.

Hvad nu hvis dette eller hint ikke var sket?

Det er et spørgsmål, det nok kan være interessant at pusle med, men som dog ikke er særligt relevant inden for historieskrivniningen. Kontrafaktisk historieskrivning, som er betegnelse for denne hvis- og hvis ikke-tænkning, er næsten et skældsord inden for fagkredse.

Der er dog en dag i det 20. århundrede, hvor det er svært at lade være med at spille spørgsmålet: Hvis nu…?

Den 20. juli 1944 gik næsten alt galt, hvad der kunne gå galt, da en gruppe af fortrinsvis tyske adelige officerer forsøgte at sprænge Hitler i luften i Wolfschanze, diktatorens hovedkvarter i Østpreussen. Det lykkedes dem godt nok uden problemer at komme igennem tre forsvarsringe med minefelter, bunkere, strømførende pigtrådsspærringer og forbi fanatiske SS-soldater, der vogtede dag og nat.

Men tilfældigvis havde Hitler denne dag rykket mødet om situationen på Østfronten en halv time frem, mødet hvor fire officerer med oberst Claus Schenck von Stauffenberg i spidsen ville lade to syrebomber eksplodere. Dette uforudsete tidspres gjorde, at kun den ene af bomberne blev bragt til sprængning.

Det lykkedes Stauffenberg at få mappen med den ene bombe placeret ved en massiv træbuk under et stort kortbord tæt på Hitler, men senere undersøgelser har vist, at mappen er blevet flyttet længere væk fra Hitler af en mødedeltager – formentlig af oberst Brandt, fordi han ikke kunne komme tæt nok på kortbordet.

Ydermere var den 20. juli så hed en dag, at vinduerne i betonbarakken stod pivåbne – et faktum, der også var med til at forringe bombens virkning.

Kupforsøget blev et eksempel på en af de afgørende episoder i verdenshistorien, hvor vægtstangen med blot et par lodder mere ville have tippet til den anden side. Bag Stauffenbergs dynamik lå blandt andet et mål om at spare flere meningsløse krigsofre. Havde han og de øvrige af oprørets mænd fået magt, som de havde agt, var det sidste halve års ugerninger i udryddelseslejrene formentlig blevet stoppet, flugten fra øst havde ikke fået de samme dramatiske konsekvenser, og måske havde de allierede holdt inde med de meningsløse bombninger af tyske storbyer. Her er det af gode grunde kun den interne situation i Tyskland, man kan gætte på, idet vi ikke ved, om et vellykket attentat overhovedet havde sat fredsforhandlinger i gang.

 

Bukserne båret af en officer, der befandt sig i nærheden af Hitler ved attentatet.

Hitlers bukser båret af en officer, der befandt sig i nærheden af Hitler ved attentatet.

TROEDE DET LYKKEDES

Da Stauffenberg var på vej væk fra Wolfschanze, hørte han braget fra eksplosionen, så røgen og troede, at attentatet var lykkedes. Han hastede med flyvemaskine fra Østpreussen til Berlin, hvor han i hærens hovedkvarter i Bendlerstraße overtog ledelsen af Tyskland i den tro, at Hitler var død.

Klokken syv om aftenen kunne det tyske folk dog i radioen høre: “I dag blev der forøvet et attentatforsøg mod Føreren… Han slap fra det med mindre skader. Føreren er atter i arbejde og holder i øjeblikket møde med Mussolini”.

Stauffenberg fortsatte ikke desto mindre med at uddele ordrer og formanede cheferne om kun at adlyde ordrerne fra Bendlerstrasse. Efter en ildkamp lykkedes det regimetro officerer at arrestere de ledende kupofficerer. Der blev nedsat en standret, og kupmagerne blev henrettet i Bendler-blokkens gård sent på aftenen. Ud over Stauffenberg var det hans medsammensvorne, Werner von Haeften, Friedrich Olbricht og Albrecht Ritter

Mertz von Quirnheim. Den ældre Ludwig Beck, der var blevet udset til at tage ledelsen efter Hitler, tvang de Hitler-tro til selvmord. Det mislykkedes dog, hvorpå de skød ham.

I tiden efter den 20. juli fulgte Gestapos omhyggelige optrevling af hele modstandsnettet og skueprocesser for folkedomstolen under ledelse af den hysteriske formand Roland Freisler.

 

Claus Graf von Stauffenberg med sin hustru, Nina. De giftede sig i 1933, det samme år, som Hitler kom til magten. Dengang var Stauffenberg en fortaler for Hitler.

Claus Graf von Stauffenberg med sin hustru, Nina. De giftede sig i 1933, det samme år, som Hitler kom til magten. Dengang var Stauffenberg en fortaler for Hitler.

INGEN MINDEDAG

I Tyskland markeres gerningen løbende. Det sker med flere store bogudgivelser, filmatisering og dokumentarserier på tv-kanalerne. Den 20. juli er nemlig aldrig blevet nogen national mindedag ligesom for eksempel den 3. oktober, datoen for den tyske genforening i 1990.

I mange år efter Anden Verdenskrig var den 20. juli 1944 kontroversielt stof i den tyske historieskrivning, og attentatet blev mere eller mindre fortiet i den tyske offentlighed. Der blev set skævt til de henrettedes efterladte, og de ideer, der var baggrunden for attentatet, kom aldrig til at spille nogen rolle i det delte Tyskland.

Mindesmærke i Bendlerblock i Berlin, hvor de fire centrale personer bag oprøret (oberst Mertz, general Olbricht, oberst von Stauffenberg og løjtnant von Haeften) blev henrettet den 20. juli om aftenen. (Foto: Hans Christian Davidsen)

Mindesmærke i Bendlerblock i Berlin, hvor de fire centrale personer bag oprøret (oberst Mertz, general Olbricht, oberst von Stauffenberg og løjtnant von Haeften) blev henrettet den 20. juli om aftenen. (Foto: Hans Christian Davidsen)

KREISAUER KREIS

Ligesom i den danske modstandsbevægelse var der inden for de interne tyske modstandsgrupper store forskelle i mål og midler. De to væsentlige grupper var Kreisauer Kreis og Goerdeler-gruppen omkring den tidligere rigskommissær Karl Friedrich Goerdeler.

Kreisauer Kreis opstod blandt både katolikker og protestanter, liberale og socialdemokrater på godset Kreisau i Schlesien. Gruppens lederskikkelse, grev Helmuth von Moltke, indså, at Hitler skulle stoppes indefra, altså fra de positioner, kredsen havde adgang til i det nationalsocialistiske hær- og embedsmandssystem. Han havde tætte kontakter til Stauffenbergs militærgruppe, men af principielle og religiøse årsager var han imod et attentatforsøg mod Hitler. Kreisauerne var overordentligt visionære og så et europæisk fællesskab af lande, hvor hvert enkelt land var parat til at ofre en portion suverænitet for freden og helheden.

Den militære modstandsgruppe omkring Stauffenberg var overvejende konservativ og national og havde primært de konkrete og aktuelle mål i sigte. Men målene var ikke et demokrati i moderne vestlig forstand. Mens de allierede krævede Tysklands betingelsesløse kapitulation, levede Stauffenberg i et noget urealistisk håb om en fredsslutning delvist på tyske præmisser.

Den 23. maj 1944 noterede han de punkter, hans gruppe ville diskutere med en allieret overkommando. Blandt punkterne var:

– At Tysklands østgrænser fra kejserrigets tid skulle genetableres (det vil sige et Tyskland med blandt andet Danzig, Memel, Posen-området og Nordslesvig!), og at Østrig og Sudetenland stadig skulle være en del af riget.

– At de allierede skulle opgive planerne om en besættelse af Tyskland.

– Og at tyskerne skulle rømme alle de besatte områder i Vesteuropa.

Set i bakspejlet var de to første punkter ret urealistiske.

MODSTANDERNES MOTIVER

I efterkrigsårene pegende politikere og historikere fra de allierede lande på, at modstanden først konkret viste sig så sent som i sommeren 1944. Slaget var på det tidspunkt for længst tabt for Nazi-Tyskland, og dette måtte regnes med, når man vurderede de tyske attentatmænds motiver, har det heddet i kritikken.

Siden har den tyske historiker Peter Hoffmann dokumenteret, at det allerede i 1942 var Stauffenbergs mål at få fjernet forbryderen Hitler. Dette år blev også “Valkyrie-planen” udarbejdet. Den indeholdt den nøjagtige køreplan for, hvad der skulle ske, når diktatoren var væk.

Det, der ansporede attentatmændene, var nazismens jødeforfølgelser og den brutale krig på østfronten med overfald på og likvideringer af civilbefolkningen, viser vidneudsagn og erindringer.

 

Roland Freisler, »vor tids store inkvisitor«, som Hitler kaldte ham. Han var formand for den folkedomstol, der dømte de sammensvorne i 20. juli-oprøret.

Roland Freisler, »vor tids store inkvisitor«, som Hitler kaldte ham. Han var formand for den folkedomstol, der dømte de sammensvorne i 20. juli-oprøret.

KOLLEKTIVT ANSVAR

I mange år har nationale kredse i Tyskland i det stille betragtet attentatmændene den 20. juli som forrædere.

Senere har ironisk nok disse kredses modpart, nemlig kollektivskyld-tesens forfægtere, også været med til at holde mindet om attentatmændene i ave. Det faktum, at der i Tyskland fandtes en opposition til nationalsocialismen passer jo ikke særlig godt ind i billedet af, at den tyske befolkning havde et kollektivt ansvar for nazisternes forbrydelser – som den amerikanske historiker Daniel J. Goldhagen i 1997 hævdede i sin bog “Hitlers willige Vollstrecker”.

Men en af Tysklands førende historikere på området, Gerd R. Ueberschär, konstaterer i sin bog, “Stauffenberg – Der 20. juli 1944”, at modstandsgrupperne internt i Tyskland aldrig udgjorde mere end en procent af befolkningen. Og mens den 20. juli i mange år er blevet kaldt for “samvittighedens oprør”, vælger Ueberschär at kalde det “den dårlige samvittigheds oprør”.

Den militære modstand bag 20. juli-attentatet var meget differentieret: Nogle af deltagerne havde selv blod på hænderne fra den grusomme krig på østfronten, og nogle sluttede sig først til oprørerne da de så, at krigen var tabt, og at der ventede Tyskland en krank skæbne. Men der var altså også kræfter, der få år inde i krigen indså, hvad det var for et vanvid, Hitler var ude i.

Selv i de mest gennemkontrollerede diktaturstater er der mennesker, der med deres liv som indsats satser på omvæltningen. Stauffenberg vurderede selv chancerne som fifty-fifty.

Gerd R. Ueberschär: Stauffenberg – Der 20. juli 1944. 271 sider, 19.90 euro. (S. Fischer).

Hans Bentzien: Stauffenberg – Der Täter und seine Zeit. 368 sider, 17,50 euro (Das Neue Berlin).

Guido Knopp: Sie wollten Hitler töten. 352 sider, 24,90 euro (C. Bertelsmann).

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

4 svar til 20. JULI-OPRØRET 1944

  1. Hej Hans Christian, bare til din orientering: en af de mest upåagtede medlemmer, faktisk ophavsmanden for attentatsplanen, var Prof. Jens Peter Jessen. Altes Gymnasium i Flensborg har lavet et mindehjørne om ham. Du finder supplerende oplysninger under http://de.wikipedia.org/wiki/Jens_Jessen
    Hilsen
    Nis-Edwin

    • Hej Nis-Edwin,
      tak for kommentaren. Ja – ham kunne man faktisk godt lave noget på engang. Jeg er først blevet rigtig vidende om hans rolle, efter at artiklen blev skrevet for snart fire år siden. Jeg tror, jeg vil granske lidt i hans rolle.
      mvh
      HC

  2. Frode Mahnecke siger:

    I “Revolutionen Der Udeblev” Af Erik Nørgaard, Fremad 1975 i Afsnittet “Altonas blodsøndag” Hamburg juli 1932. (side 99) findes en beskrivelse af de tyske kommunisters stærke modstand mod nazisterne bl.a. deres kamp mod nazisternes forsøg på at knuse den store kommunistiske partiafdeling i Hamburg,
    Da en nazistisk demonstration drog gennem Altona og en Kommunistisk moddemonstration var blev forbudt fandt der direkte kamphandlinger sted, hvor 18 mennesker blev dræbt og flere hundrede såret.
    Så nogen modstand mod Hitler og Nazismen har der været i Tyskland. FM

  3. leifs siger:

    Der var jo nogen der turde, men de betalte også den højeste pris

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s