BOG OM VADEHAVET

DSC_9595 copy

Hele Vadehavsområdet er stærkt påvirket af tidevandet, der igen skyldes månens tiltrækningskraft. Tiltrækningskraften giver tidevandet en regelmæssig periode på 6 1/4 time mellem højvande og lavvande. (Fotos: Hans Christian Davidsen)

Digernes lange land

Kulturlandskab. Hvor går grænsen mellem natur og kultur i vadehavsregionen? En ny bog bevæger sig i dette spændende grænseland. Den er den første, der så indgående beskæftiger sig med den store region fra Enkhuizen i Nederland til Esbjerg i Danmark.

Hvis man fik et par hænder for øjnene og skulle gætte, hvor man var, kan det være svært at se, om man nu lige står i Enkhuizen i Holland eller i Esbjerg 500 kilometer længere mod nord i Danmark.

Vadehavet ligner sig selv. Også selv om der er landegrænser imellem og forskelle i kulturlandskabet foran og bag ved digerne.

Det internationale samarbejde mellem amter, kommuner og delstater i Nederland, Tyskland og Danmark er stedse vokset gennem årene. Nu krones det med en stor og flot bogudgivelse, som landenes fælles vadehavssekretariat i Wilhelmshaven står bag. “Das Wattenmeer – Kulturlandschaft vor und hinter den Deichen” hedder bogen, der er udkommet på både tysk, dansk og nederlandsk.

Professor Thomas Steensen fra Nordfriisk Instituut i Bredsted i Sydslesvig har siddet i redaktionsudvalget og leveret et af de 18 bidrag i bogen, nemlig om det nordfrisiske fastland. Forfatterne og journalisterne Ulrich Stock og Ludwig Fischer har desuden skrevet om De nordfrisiske Øer, Halligerne og halvøen Ejdersted, der oprindelig var en ø.

DSC_9734 copy

Den danske del af Vadehavet, fra Ho Bugt til den tyske grænse, i alt 950 km2 blev i 1985 fredet som naturreservat, med forskellige begrænsninger af færdsel og sejlads, og det er også vildtreservat med jagtfrie områder.

Den første samlede bog

Teksterne om den danske vadehavskyst er forfattet af journalist Finn Krageskov. Bogens fotos er taget af erfarne naturfotografer i de tre lande. De danske fotos krediteres biolog Svend Tougaard fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, og billederne fra Slesvig-Holsten skyldes Hartmut Schwarzbach.

Det er første gang, at der udsendes en bog af denne kaliber fælles for vadehavsregionen i de tre lande. På 352 sider kommer læserne med på en grundig, men letforståelig rejse i grænseområdet mellem natur og kultur.

DSC_0242

Den eneste asfalterede vej på halligen Langenæs (Langeness) i Nordfrisland.

Frisisk identitet

Vadehavet og marsklandet er et af verdens mest unikke kulturlandskaber, et naturområde i stadig omskiftelighed, hvor de lokale indbyggere i tusinde år har levet og døet i angst for frygtelige stormfloder.

Her har mennesket indvundet land ved at grave render og sætte gærder for at fremme dannelsen af marsk. Der er blevet bygget diger, kanaler og sluser. Og her findes fra det gamle vestfrisiske område i Nederland til Højer i Danmark en frisisk identitet, som kan føres tilbage til de vestgermanske frisere, der spillede en stor rolle som handelsfolk i den tidlige middelalder. I både Nordfrisland, Ostfriesland og Friesland (Fryslân), der nu er en provins i Nederland, har friserne modsat sig adskillige forsøg på undertvingelse og vist stor vilje til selvstændighed over for fremmede magter.

Betegnelsen Vestfriesland skal her i øvrigt ikke forveksles med provinsen Friesland (Fryslân) i Nederland, hvor cirka 400.000 fra det frisiske mindretal har hjemme. Vestfriesland er en del af den nederlandske provins

Noord-Holland, hvor det frisiske sprog i dag er uddødt. Begrebet “Vestfriesland” bruges dog ofte som en betegnelse for provinsen Friesland – især når provinsen sættes i relation til Nordfrisland i Sydslesvig og Ostfriesland i Niedersachsen. Betegnelsen er dog strengt taget forkert.

Bred målgruppe

– Bogen er solidt fagligt funderet, men vi har bestræbt os på at skrive den i et lettilgængeligt journalistisk præget sprog for at nå ud til en bred læserskare, siger Thomas Steensen.

– Når vi skal være helt ærlige, hvor meget kan vi så sige, at vi ved om Vadehavet i nabolandene? Der er mange ligheder mellem kulturlandskaberne, men også mange forskelle, som vi kan lære af, siger Thomas Steensen.

Bogen beskæftiger sig indgående med de lokale og deres forhold til naturen og landskabet. Hovedtemaerne er søfart, fiskeri, landbrug, handel og ikke mindst turisme. Forfatterne blander også det strengt saglige stof med deres egne oplevelser og synspunkter. Og det er ikke blot et skønhedsportræt, der her tegnes. Regionens problemer og skyggesider får også en fremtrædende plads, og det glæder amtspræsidenten i Nordfrislands Amt:

– Vi bruger jo for eksempel rigtig mange penge på kystsikring, og derfor har vi også brug for en accept i den del af befolkningen, der ikke bliver direkte berørt af stormflodernes hærgen. Det håber vi, at denne bog kan være med til at give os nordfrisere, siger Helmut Wree fra Husum.

Han håber, at bogen – og det øgede samarbejde mellem de tre vadehavsstater i øvrigt – kan virke som inspiration hen over grænserne.

– Nu har man i Danmark en diskussion om, hvorvidt den danske del af Vadehavet skal være en nationalpark. Den har vi allerede været igennem i Slesvig-Holsten for mange år siden – med alle de fejltrin, den førte med sig. Nu har man i Danmark en mulighed for ikke at gentage de fejl, vi gjorde, siger Helmut Wree – og hentyder til den omstændighed, at fredningen blev gjort til et konfrontationsspørgsmål, hvor de centrale myndigheder flere gange sad miljøanalyser og indsigelser overhørig.

Internationalt samarbejde

Et internationalt samarbejde i vadehavsregionen har dog været i gang i mange år. Siden 1982 har danske, tyske og nederlandske vadehavsøer fra Texel i syd til Fanø i nord mødtes til en international vadehavskonference hvert andet år. Her er der blevet drøftet de fælles problemer, som de cirka 75.000 indbyggere på øerne slås med i deres dagligdag, og disse problemer er i meget høj grad de samme: Transport til fastlandet, naturfredningsbestemmelser, kystbeskyttelse og ting, som fastlandsbeboere tager for givet- nemlig muligheden for at få lægehjælp og sende børn i skole. For otte år siden dannede øerne (minus Sild) deres egen Euroregion for at kunne få adgang til EU-tilskud.

Der findes også et Vadehavsforum, der er et økonomisk og politisk uafhængigt rådgivende organ, der arbejder for større bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, industri og turisme i Vadehavet. Og på det kulturelle område findes Det interfrisiske Råd, der har eksisteret siden de tre frisiske befolkningsgrupper vedtog et “Frisisk Manifest” i Aurich i Ostfriesland.

Der er masser at gå på opdagelse i denne spændende bog. Og det tager lang tid at blive færdig med den.

Das Wattenmeer – Kulturlandschaft vor und hinter den Deichen. 352 sider med 164 farvefotos, 42 euro i Tyskland (Theiss Verlag, Stuttgart).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s