INTERVIEW MED FORFATTEREN HENRIETTE E. MØLLER

– Jeg er overvældet, siger Henriette E. Møller, der fik et brag af en debut i januar med romanen Jelne og efterfølgende er blevet tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium. (Foto: Flensborg Avis)

Pusterum uden for Danmark

Den danske forfatter Henriette E. Møller fik en kanondebut i 2007. Hun nyder at være gæst i grænselandet sammen med andre nordiske forfattere. Her er ikke så meget fnidder.

Forførende debut. Sprogtonen er en klasse for sig. Hun har et usædvanligt stærkt greb om sin filmisk urolige fortælling.
Henriette E. Møller vågnede op til lidt af en romandebut i januar 2007. Med romanen “Jelne” skrev hun sig lige derind, hvor anmelderne ikke kunne holde sig tilbage med de fine tillægsord.
Der er mange døde i romanen. Pigen Jelne forlader sit job i København og drager ud til en kro i provinsen, hvor hun forsøger at optrevle sine spinkle rødder: En far, hun aldrig har kendt, en mor, der døde tidligt, og en bedstefar, der også dør.
– For tiden er jeg meget optaget af døden. Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med døden. Den fylder så meget som tema for mig. For nogle år siden døde min far og for tre år siden også min farfar. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at forstå døden. For 14 måneder siden fik jeg en søn, og efter at være blevet mor tænker jeg over døden på en anderledes måde. Det er blevet mere voldsomt med det lille liv. Jeg kan ikke forstå døden, så det handler om at skrive den frem og forsøge at fatte den. Jeg tror, jeg er kommet så langt i processen, at jeg nu ved, at folk dør. Det troede jeg ikke engang. Min far var meget syg af kræft, men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at han skulle dø, siger Henriette E. Møller, da Flensborg Avis møder hende på Dansk Centralbibliotek i Flensborg.

I BÅS I DANMARK

Den 31-årige dansker er på besøg i grænselandet i forbindelse med den nordiske litteraturuge – som den yngste af de fire kvindelige forfattere. At komme uden for Danmarks grænser er for hende et lille pusterum. Det er nærmest frihed at møde udenlandske forfattere og kunne snakke med dem.
– Danmark er et lille land. Man bliver hurtigt sat i bås, især når man er kommet ud fra Forfatterskolen, ligesom jeg er. Forfatterne søger de samme legater, vi bliver anmeldt af de samme kritikere, og vi kender hinanden. Der er også meget jantelov, så derfor vogter forfatterne måske ofte på hver deres. Her er der ikke så meget fnidder. Der er en mere fri tone, og det skyldes nok også, at vi ikke kæmper om de samme legater og de samme kritikeres gunst, siger Henriette E. Møller.

HEMMELIGHEDER

De nordiske forfattere, der er på besøg i grænselandet, har flere ting til fælles. Ligesom norske Anne B. Ragde er Henriette E. Møller optaget af hemmeligheder i en familie. Hun tror, at alle familier har hemmeligheder, der enten er tavse tabuer eller behandles som stolte trofæer, der kommer frem ud på de små timer til familiefester.
– Min morfars mor blev gravid i al hemmelighed, og det var først noget, at ingen i familien måtte tale om. Senere blev det noget, vi hviskede om i vort lille rum. Det blev en pejs, der gav liv og varme, og sådan kan der også være en positiv side ved en hemmelighed – noget der samler familien. Alle familier har disse større eller mindre hemmeligheder, og mange er belagt med tabu eller skam. For min hovedperson, Jelne, har hemmelighederne været noget negativt, siger Henriette E. Møller.

MOR TØR IKKE

Hendes mor har ikke læst hendes bøger “Jelne” og “Kaiser”, som udkom sidste år.
– Jeg tror, hun er bange for at læse dem. Der ligger megen sorg og tab, som nok vil være for voldsomt for hende at læse om. Mine søstre har læst bøgerne og har genkendt mange af tingene, siger hun.
“Jelne” betyder alene på østjysk dialekt, og alene er præcis, hvad hovedpersonen i Henriette E. Møllers debutroman er – faktisk så alene, at hun som syvårig ganske enkelt tager ordet til sig og bruger det som fornavn. Ensomheden er også omdrejningspunktet i fortællingen. Forfatteren bruger igen og igen Jelnes navn, så følelsen af ensomhed bliver drevet dybt ind i læserens bevidsthed.
Ved romanens begyndelse er Jelne voksen og er lige blevet forladt af sin kæreste. For at komme ud af sorgen og handlingslammelsen vender Jelne tilbage til sin barndomsegn, som hun ikke har set i over 20 år. I et forsøg på at lære sin fortid at kende – og dermed at finde en vej ud af ensomheden – søger hun arbejde på den samme kro, som hendes mor i sin tid arbejdede på.
Kvinderne har hovedrollerne i Henriette E. Møllers to romaner, der med nummer tre på vej venter på at blive en komplet trilogi.
– Jeg er kvinde. Jeg har tre søstre, en mor og en moster, som har fyldt meget i mit liv og vores familie, så jeg har altid været omgivet af kvinder. Men jeg kunne godt tænke mig at skrive om mænd og træde ind i en mand. Det kunne være interessant. Begge mine bøger er også blevet anmeldt af mænd, men når jeg holder foredrag, er det som oftest lutter kvinder, der kommer for at høre mig, smiler Henriette E. Møller.

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

Interviewet blev til i forbindelse med det nordiske forfatterarrangement i Flensborg i efteråret 2009.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s