LARS JOHANSSON – DANCING CHARLIE

Den ultimative rædsel

 

LARS JOHANSSON FORTÆLLER  i “Dancing Charlie” en vanvittig historie om 1500 krigsfanger, der i krigens sidste dage drev rundt på en flåde i Østersøen. Men historien er sand og fortæller om mennesker på kanten af eksistensen.

Man skal ikke skrive det hele. Man kan roligt stole på læseren og overlade meget til ham eller hende, siger forfatteren Lars Johansson. (Foto: Povl Klavsen)

Man skal ikke skrive det hele. Man kan roligt stole på læseren og overlade meget til ham eller hende, siger forfatteren Lars Johansson. (Foto: Povl Klavsen)

Der er berettet mangt og meget om de uhyrlige ting, der skete i Nazitysklands sidste dage – ikke mindst på Østersøen og i Nordtyskland, hvor krigsfanger og kz-fanger blev sendt ud på dødsmarcher i is, sne og kulde.

Men en historie er kun lidt kendt i den almindelige danske offentlighed. Den 4. maj 1945 drev en flydedok i land på Langeland med cirka 1500 krigsfanger og nogle tyske fangevogtere om bord. Flydedokken var fire dage forinden sejlet ud fra Sassnitz på Rügen på slæb efter en båd. Kort efter afgang fra Sassnitz blev slæbebåden bombet af de allierede, og der lå flydedokken så og drev rundt på må og få på Østersøen – med 1500 sultne og tørstige mænd.

Resten er overladt til fantasien.

– Man ved meget om det, der skete, da de mange mænd gik i land på Langeland, efter at flydedokken sluttede sin rejse ud for øens kyst. Men hvad der skete om bord, det står hen i det uvisse, siger forfatteren og filmmanden Lars Johansson.

Hans roman “Dancing Charlie” er et stykke fiktion om denne enestående og oversete begivenhed fra den danske befrielse. Den har fået en flot og langt bedre modtagelse i den danske presse end hans debutroman, “Signe”, som den i øvrigt bygger videre på.

I Louvre får hovedpersonen et chok ved synet af den franske maler Géricaults gigantiske maleri 'Le Radeau de la Méduse'. For nøjagtigt sådan var det at være ombord på flydedokken. (Maleriet er gengivet fra indersiden af romanens omslag).

I Louvre får hovedpersonen et chok ved synet af den franske maler Géricaults gigantiske maleri ‘Le Radeau de la Méduse’. For nøjagtigt sådan var det at være ombord på flydedokken. (Maleriet er gengivet fra indersiden af romanens omslag).

MENNESKET UNDER PRES

I marts 2008 gæstede Lars Johansson Flensborg Bibliotek, og her fortalte han om bogen og det historiske stof, der har fascineret ham – og drevet ham til at skrive.

– De fire-fem dage om bord på en flydedok har været den ultimative rædsel. Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvordan har det været at være samlet med 1500 andre mennesker, der alle har været på kanten af eksistensen? I dag lever mennesker med et socialt sikkerhedsnet under sig, og det er godt, det er sådan. Men vi ser sjældent i velfærdssamfundet, hvordan mennesket reagerer under pres. Når mennesket virkelig er derude, hvor det gælder liv og død, så kommer nogle af de smukkeste, men også nogle af de hæsligste sider frem. Jeg tror også, at denne ultimative rædsel er en væsentlig årsag til, at vi kan blive ved med at interessere os for Anden Verdenskrig, siger Lars Johansson.

Romanen fokuserer på den menneskelige overlevelsesevne og ikke mindst de enorme omkostninger, det kan føre med sig, når der er skyld og fortrængning involveret.

På det lokalhistoriske arkiv i Rudkøbing findes mange fotografier af de forkomne russere, tyskere, danskere og franskmænd, der gik i land, og efter også at have nærlæst de mange beretninger gik han i gang med at forme sin fiktive fortælling og hovedpersonen, den 82-årige

Niels-Erik Ohlsson, der overlevede dødssejladsen – og som i nuet ligger for døden. Niels-Erik har gjort noget, som han dækker over, men hvad?

Før han blev interneret i koncentrationslejren Neuengamme, aflagde han sammen med to danske medfanger en musketéred, men noget tyder på, at Niels-Erik har brudt den.

Han opsøges af fortiden og bliver stillet til regnskab for begivenhederne natten mellem den 3. og 4. maj 1945. Den nat forsvandt Jørgen, en ung politimand og Niels-Eriks ven, og hans datter vil nu, godt 60 år efter, vide om den officielle forklaring er sand: Om han virkelig begik selvmord.

– Vi har jo alle sammen vort, som vi gemmer på. Det afgørende er, hvornår den rygsæk med erindringer tynger en så meget ned, at det ikke er til at lave med. Fortrængningen er også til for at vi kan leve videre med erindringen om forkerte gerninger eller valg, vi har truffet i vort liv, siger Lars Johansson.

En flydedok på størrelse med en halv fodboldbane med hushøje langsider strandede den 4. maj 1945 på Langeland efter at flydedokkens slæbebåd var blevet bombet af de allierede. (Lokalhistorisk Arkiv i Rudkøbing)

En flydedok på størrelse med en halv fodboldbane med hushøje langsider strandede den 4. maj 1945 på Langeland efter at flydedokkens slæbebåd var blevet bombet af de allierede. (Lokalhistorisk Arkiv i Rudkøbing)

TYSKE TEMAER

Hans to bøger og seneste film er alle med vægtige tyske temaer. Debutromanen “Signe” handler om en ung dansk pige, der bliver forelsket i en tysk soldat under Anden Verdenskrig, der bliver set og oplevet med et forelsket blik. Den unge pige er uvidende om og imponeret over de tyske handlinger. Hans film “Den tyske hemmelighed” fra 2005 er ligeledes en historie om krig og kærlighed, flugt og fangenskab, tavshed og løgn.

Filmen følger Kirsten Blohms opklaring og rejse i sin mors fodspor. En opklaring der afdækker dramatiske begivenheder og fører meget mere med sig, end hun på forhånd kunne ane.

Lars Johanssons hustru er født på et militærhospital i Sydtyskland i 1946, og det var hendes historie, der var benzinen til begge fortællinger. Virkeligheden er Lars Johanssons drivkraft.

VANT TIL VIRKELIGHEDEN

Han er uddannet fotograf og blev i 1982 filmfotograf fra Den Danske Filmskole og har siden arbejdet som filminstruktør og manuskriptforfatter.

– Jeg er vant til at arbejde med virkeligheden, og meget i det, der foregår i mine romaner, er også direkte hentet fra virkeligheden. Det er blot sat sammen af en masse fragmenter. Hovedpersonen Niels-Erik er for eksempel ikke blot én person, men i virkeligheden sat sammen af fire-fem virkelige personer, siger Lars Johansson.

Bogomslaget til “Dancing Charlie” er for eksempel hans egen mors rejsescrapbog til London i 1950erne, og mange af oplysningerne i denne bog er bygget ind i romanen – som også henlægger en del af handlingen til England.

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

Et svar til LARS JOHANSSON – DANCING CHARLIE

  1. Inger Steen-Hansen siger:

    I min læsekreds har vi valgt “Dancing Charlie”, som jeg lige har lagt fra mig efter endt læsning. Rystende, bevægende læsning. Også “Signe”, som vi læste tidligere, viser forfatterens blændende evne til at sammenkæde researchmaterialet og indlevelse til et gribende læsestof.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s