ERLING JEPSEN – FRYGTELIG LYKKELIG

Fra midten af 90erne blev Erling Jepsens telefon stille. Det var ikke mere bud efter ham som forfatter til radio- eller tv-spil. – Så måte jeg gå i gang med det næstbedste, nemlig romanen, siger Erling Jepsen. (Foto: Flensborg Avis)

Under overfladen

Erling Jepsen skildrer Sønderjyllands vilde vesten i sin seneste roman “Frygtelig lykkelig”. I marsken siger man ikke ligeud, hvad man mener – noget Erling Jepsen selv husker fra sit barndomshjem i Gram.

Erling Jepsen lyder næsten et nummer for almindeligt. Men denne Erling Jepsen fortæller meget ualmindelige historier, og nogle gange så meget, at man føler trang til at spørge: Skal man nu tro på alt, hvad han fortæller?

Nogle er kommet galt af sted ved at tro for meget på ham. Men det mener Erling Jepsen blot, de skulle have smilet ad. Det var dengang, han skrev et teaterstykke om Anna Castberg, der tog fusen på dem, der næsten inviterede nogle til at tage fusen på sig: Repræsentanter for kongeriget Danmarks kulturelite i København – dem, der hoppede på Castbergs limpind.

Anna Castberg var hende, der gav sig ud for at være kunsthistoriker og blev ansat som direktør på Kunstmuseet Arken på Sjælland. Lige ind fra gaden i direktørstolen.

Om hende skrev Erling Jepsen teaterstykket “Anna og tyngdeloven”, der blev spillet på Aarhus Teater for tre år siden. Og Jepsen udfordrede selv tyngdeloven, da han bildte et par journalister ind, at han havde snakket med Anna Castberg – hvad han slet ikke havde.

– Jeg vidste, det ville blive lidt svært at lokke kulturredaktører fra de store blade i København til pressemøde i Århus om teaterstykket. Så kom jeg til at fortælle, at jeg havde snakket med Castberg, og jeg røg på forsiderne og i TV-Avisen, fortalte Erling Jepsen, da han i 2004  gæstede Dansk Centralbibliotek i Flensborg.

Senere forstod journalisterne, at de selv havde været udsat for en happening eller stunt, som det hedder på nudansk.

Der dukker mange lig op, men da det ikke er det rigtige, propper man dem bare ned igen i romanen »Frygtelig lykkelig«- for ikke at rippe op i gamle sager

STORE CHECKS

Erling Jepsen har siden sit gennembrud med tv-spillet “Polledreng kommer hjem” i 1981 udstillet galskaben bag normalfacaden. I 1999 udgav han sin første roman, “Ingen grund til overdramatisering”.

Den jeg-fortællende hovedperson er tilmeldt danskstudiet på Københavns Universitet, men hutler sig igennem livet som et småsvindlende, forgældet og sexhungrende modbillede til sin hjemstavn i provinsen. Hovedpersonen får fejlagtigt tilsendt store checks, som han indløser. Han er nemlig navnebror til en kendt dramatiker ved Danmarks Radio, ham, der skulle have haft pengene.

Erling Jepsen siger, det er sket i virkeligheden:

– Jeg kunne ikke forstå, hvor mine honorarer fra Danmarks Radio blev af. Da jeg ringede til lønkontoret fik jeg at vide, at man havde sendt pengene. Jeg ventede, men der kom stadig ingen penge. Det viste sig, bogholderiet havde sendt flere hundrede tusind kroner til min navnebror i Århus. “Undskyld, men jeg har sgu” brugt dem”, sagde han, da man henvendte sig til ham. Det, syntes jeg, var uretfærdigt. Her havde jeg siddet og slidt som en gal, og han havde bare siddet nede på bodegaen og drukket øl.

Til gengæld fik Erling Jepsen stof til en roman.

LIG I MOSEN

For at kunne skrive, skal han selv være berørt, og han skal have været det sted, han skriver om. Han stammer fra Gram, og inden han kom for godt i gang på centralbiblioteket, gik det op for ham, at han ikke var den eneste fra byen. Blandt publikum sad også smedens datter fra landsbyen Tiset, og oplysningen om dette fik Erling Jepsen til at gå lidt forvirret rundt (hvor tæt skulle han nu gå på?), før han begyndte at tale om Højer, hvor han også har boet – eller rettere: I landsbyen Nørre Sejerslev lidt længere mod nord.

Det er i Højer, at ligene i Erling Jepsens seneste roman, “Frygtelig lykkelig” (forlaget Borgen), trækkes op af mosen. Omkring 20 lånere står på venteliste for at låne den på centralbiblioteket i Flensborg, og anmelderne har været rundhåndede med stjernerne.

I Højer er der måske nogle, der mener, at romanen skal anmeldes til politiet. Den handler om landbetjenten, der skal udstede fartbøder til ham, han spillede kort med aftenen før, eller klippe nummerplader hos den, han hyggede sig med på kroen forleden. Men han ordner i stedet for tingene uden at skrive rapport.

– Her siger man ikke lige ud, hvad man mener. Man er nødt til at fange en undertekst i de sætninger, der bliver sagt. I København ville de sige: Hvad snakker de om? Hvad fa”n sker der? Men der sker jo netop en masse under overfladen i provinsen, siger Erling Jepsen.

MORD BLEV DYSSET NED

En episode fra Gram i 70erne har givet romanstoffet. Hans forældre kom altid tidligt hjem om aftenen. Men en aften blev det meget sent.

– I Gram var der Jørgen, som drak og tævede sin kone, Ingerlise. En aften faldt hun død om efter utallige bank, men landbetjenten mente ikke, der var grund til at overdramatisere det. Betjenten sagde bagefter til parrets datter, Dorthe, min grandniece: “Hvad får vi ud af det? Din far kommer i fængsel, og så har du heller ingen far”, husker Erling Jepsen.

Jørgen endte dog med at få en langt større straf end fængslet. Han blev frosset ude og drak bare endnu mere, indtil han til sidst i en brandert blev kvalt i sit gebis.

Dorthe har læst “Frygtelig lykkelig” og sendt en papirblomst til Erling Jepsen med ordene: “Du gør det!”

Hun havde selv overvejet at rode op i sin familiehistorie. Nu gjorde Erling Jepsen det.

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

 

BLÅ BOG – ERLING JEPSEN

• Erling Jepsen er født i 1956 i Gram, hvor faderen var mælkemand.

• Provinsen og forstadsmiljøet udgør ofte scenariet i det betragtelige dramatiske forfatterskab.

• Hans stil er psykologisk-realistisk, men kan også udvikle sig til det næsten absurde spil, hvor uhyggen især er forbundet med forældre-barn-kærligheden.

• Han blev sammenlignet med Leif Panduro, da han in 1981 debuterede med tv-spillet “Polledreng kommer hjem”