SØNDERJYLLANDS HISTORIE 1

Satellitfoto af det dansk-tyske grænseland. Landegrænsen er klart optrukket på billedet. Årsagen er forskellig udnyttelse af landbrugsjorden nord og syd for grænsen. (Fotos: Flensborg Avis)

Solidt værk om Sønderjylland

Sønderjyllands historie (bind 1) er spændende, men indviklet at skulle fortælle. Første bind af det ny storværk er solid formidling af et vanskeligt stof – men også lidt traditionel.

Der er kommet masser af ny forskning til. Dette er argumentet for at udsende et nyt digert storværk om Sønderjyllands kringlede historie.

Første bind er netop udkommet, men for den almindelige læser er det ikke altid så gennemskueligt, hvad der er ny, og hvad der er gammel viden.

Det er 27 år siden, det seneste samlede storværk om Sønderjylland udkom. I 1980-81 udsendte den afdøde historiker H.V. Gregersen og senere generalkonsul i Flensborg Lorenz Rerup dobbeltbindet “Slesvigs og Holstens historie”. Før den tid udkom et fembindsværk i 1930erne og det lidt mere nationalt orienterede “Danskhedens historie i Sønderjylland” ved Slesvigs deling i 1920.

Det er kompetente kræfter, der står bag det ny værk: Hans Schultz Hansen (leder af Landsarkivet i Aabenraa), Lars N. Henningsen (leder af Arkivet og Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig) og Carsten Porskrog Rasmussen (lektor ved Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet). De to sidstnævnte bidrager også med deres kapitler i første bind af værket. Desuden skriver direktøren for Museum Sønderjylland, Orla Madsen, om oldtiden, og professor Bjørn Poulsen (ligeledes Aarhus Universitet) om middeladeren og renæssancen.

4_5_11_fo_kongenoggraensen

Maleri på Sønderborg Slot af kong Christian X, der rider ind i Sønderjylland ved genforeningen den 10. juli 1920. Billedet af Christian X på den hvide hest, der rider ind i Sønderjylland ved genforeningen den 10. juli 1920, er meget kendt. På mange af billederne har kongen taget en lille sønderjysk pige op på hesten. Genforeningen havde stor betydning for kongens popularitet, efter at han et par måneder tidligere havde udløst Påskekrisen.

Vendepunktet i 1721

Første bind begynder med forhistorie indtil 700 og slutter omkring Wienerkongressens tid i 1814 – i helstatens tid. De første nationale kampe er så småt begyndt at melde sig – mest udpræget med den såkaldte “Tyskerfejde” – men ellers vil bind 2 komme til at tage over i en periode, hvor slesvigerne endnu ikke stiller spørgsmålstegn ved, om man er dansk, tysk eller frisisk. Sprogene og kulturerne trives side om side.

“Sønderjyllands historie indtil 1815” trækker ingen tematiske tråde. Fremstillingen er forholdsvis stringent kronologisk opbygget. Derfor kommer enkelte temaer til at stå lidt isolerede – eksempelvis dukker det evigt relevante tema dansk og tysk sprog/kultur op flere gange beskrevet under hvert enkelt historisk periode.

Hertugerne fylder af gode grunde meget i bindet. Det er begrænset, hvor meget Sønderjyllands førhistoriske tid adskiller sig fra kongerigets. Men ved hertugdømmets dannelse 700-1544 er vi ude i en selvstændig historiefortælling. Gottorpernes magt fik en ende i 1721, da den danske konge blev enehersker i Sønderjylland, men der var jo stadig den utætte sok i Slesvigs forhold til Holsten.

Værket er skrevet fra en dansk synsvinkel. Ikke sådan forstået, at der vil være fortolkninger, som tyske historikerkolleger ikke kan skrive under på. Heldigvis er de gamle fejder væk på dét plan. Men en tysk fremstilling ville uden tvivl fokusere på Slesvig-Holsten som en enhed, mens dette værk fokuserer på Slesvig som en enhed.

Sønderborg Slot er grundlagt omkring 1170 som led i Det Danske Riges forsvar mod vendernes hærgen. I 1300- og 1400-tallet udbyggedes forsvarsanlægget til en stærk middelalderborg, der skiftevis var i de danske kongers og de slesvigske hertugers besiddelse.

Traditionel formidling

Formidlingen er traditionel og vil primært have appel til læsere, der i forvejen har interesse i Sønderjyllands historie. For nybegyndere kræves der en del, hvis de skal hoppe på. For Sønderjyllands historie er indviklet – selv for dem, der er inde i stoffet. Landsdelen var aldrig en fuldt integreret del af det danske kongerige og er flere gange gennem historien blev delt mellem flere hertuger, i fællesregerede dele med adelige godser og med kongerigske enklaver.

Det ene sted kunne kirkesproget være tysk, det andet dansk – ofte med få kilometers afstand – dog med hovedvægt på tysk i Sydslesvig. Snart stod hertugerne stærkest, snart den danske konge. Så blev Holsten indlemmet som en del af helstaten i slutningen af 1700-tallet, og lovene kunne være vidt forskellige alt efter, om man befandt sig på kongens jord i Vestslesvig eller på det nordlige Sild eller i Sydtønder Amt under hertug Hans i Haderslev. Jeg vil nødig være den, der skulle forklare dette indviklede puslespil. Formidlingsopgaven er noget nær umulig – man kan blot gøre sit bedste. Forfatterne slipper helskindet fra opgaven.

Når man læser historien for bedre at kunne forstå nutiden, er bogen absolut anbefalelsesværdig. Måske især når det gælder de evigt tilbagevendende diskussioner om det danske sprogs stilling syd for den nuværende grænse.

Da hertugen af Gottorp var fordrevet, og hans undersåtter i 1721 aflagde ed til den danske konge som deres nye herre, var det et vendepunkt i Sønderjyllands historie. Lorenz Frølichs maleri fra 1857.

 

Sprogets betydning

Allerede i sidste halvdel af 1786 blev Nordslesvigs stilling som dansk kulturprovins befæstet, da sproget i både skole og kirke hovedsageligt var dansk. Da kirkesproget i det sydlige Slesvig var tysk, blev resultatet, at skolesproget fulgte kirken. En forskydning af grænsen mellem dansk og tysk folkesprog blev sat i gang, uden at man i det daglige mærkede det tydeligt. Der opstod brydninger i kongeriget. Hvor udbredt disse brydninger var i Sønderjylland på dette tidspunkt, kan forfatteren til kapitlet “Mønsterregion i det danske monarki 1721-1814”, Lars N. Henningsen, ikke vurdere.

“Efter alt at dømme var det ikke modsætninger, men snarere et harmonisk samliv mellem danske og tyske, en bevidst kongetroskab og patriotisme uanset sprog, som var det almindelige”, skriver han. Man bemærker de lille formulering “uanset sprog”.

Frisernes historie er kun spredt behandlet i bogen. Den kunne sagtens være behandlet grundigere og gerne i en særskilt artikel.

Bindet slutter i en periode, hvor der på overfladen er lutter harmoni, men under det hele ligger et konfliktpotentiale og venter til bind to.

Men summa summarum: Første del af “Sønderjyllands historie” er solid formidling af et vanskeligt stof. Vi ser frem til andet bind, der efter planen skal udkomme i efteråret 2009.

Hans Schultz Hansen, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (redaktion): Sønderjyllands historie indtil 1815 (første bind). 518 sider, 498 kroner – 798 kroner for de to bind samlet (Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland). For medlemmer af Historisk Samfund er der en favørpris på henholdsvis 298 og 498 kroner.