SØNDERJYLLANDS HISTORIE 2

Sådan har det set ud i 1864. Billedet stammer fra en mindedag på Dybbøl Banke. (Foto: Flensborg Avis)

Historie der giver styr på samtiden

Andet bind af “Sønderjyllands Historie” slutter et stykke flot historieformidling. Forfatterne fortæller om ekstreme epoker med had og mistro samt respekt og samarbejde.

Der er udkommet vægtige historiske udgivelser ud i grænselandet i efteråret 2009. Først den længe planlagte “Sydslesvigs danske historie” fra Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek, så en vægtig erindringsbog fra en markant skikkelse i grænselandet, Bjørn Svensson, og nu andet og sidste bind af “Sønderjyllands historie”.

Første bind udkom sidste år og beskrev den store periode helt frem til Wienerkongressen i 1814-1815. Andet bind dækker den vel nok mest kendte og nærværende periode af Sønderjyllands historie fra 1815 til i dag – med de slesvigske krige i midten af 1800-tallet, tiden under preussisk herredømme, Sønderjyllands deling i 1920, mindretallenes forhold, Anden Verdenskrig og den succeshistorie, som de seneste 30-40 år i grænselandet i virkeligheden er.

Forskningsleder Hans Schultz Hansen fra Landsarkivet for Sønderjylland har skrevet om perioden frem til Første Verdenskrigs slutning. Den dansk generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, dækker hele tiden fra 1918 til i dag.

Sønderjylland er i bogen definitionen på hele området til Ejderen, altså både Nord- og Sydslesvig. Man fristes til at sige: Ren historie. I dag er Sønderjylland forsvundet som politisk enhed. Der er blot Region Syddanmark tilbage. Men dette er blot endnu en vægtig grund til udgivelsen af dobbeltbindet.

Stillfoto fra DRs omdiskuterede serie om krigen i 1864.

Hvilken ny forskning?

Bogen behandler ikke kun den indviklede politiske historie. Der skrives også socialhistorie og kulturhistorie. Hans Schultz Hansen gør grundigt rede for nationalitetskampen og moderniseringen i perioden, hvor Sønderjylland var en vigtig brik i den danske helstat og senere en prøjsisk provins.

I begrundelsen for udgivelsen af de to nye bind angives, at der er kommet ny forskning. Mon ikke den almindelige læser nogle gange gerne vil vide, hvad der er ny forskning? Det fremgår ikke så klart. Til gengæld er der mange illustrationer, der ikke hyppigt er set i historiske udgivelser, og det skærper læserens appetit.

Der er også pædagogiske kort og diagrammer, men ingen faktabokse eller små ekskurser, som man med succces har valgt det i den anden nyudgivelse, “Sydslesvigs danske historie”. Læsere er også forskellige af gemyt. Man kunne godt forestille sig, at lidt sidebokse med med kuriositeter og sprængstof, ville have lettet læsningen af de over 500 sider.

Tilbagetoget fra Dannevirke i 1864. Under det efterfølgende fremmede herredømme udviklede mange slesvigere sig til at være sønderjyder.

Skarpe modsætninger

Henrik Becker-Christensen skriver sagligt, nogle gange diplomatisk, om to epoker i Sønderjyllands historie, der ligger tæt på hinanden, men som repræsenterer yderpunkterne, og som alligevel er forbundet med hinanden – nemlig de skarpe modsætninger mellem dansk og tysk i tiden før, under og efter Anden Verdenskrig. Såvel i Nordslesvig som i Sydslesvig. Og den lange seje, men positive udvikling fra had og mistro efter 1945 til fællesskab, gensidighed og fælles forståelse, der især fik kul på i 1990erne frem til i dag.

Der er mange positive milesten, den ene måske svær at fremhæve for den anden, men mens vi ser frugterne i dag, skal vi ikke glemme, at der allerede i 1960erne og 1970erne var nogle, der lagde grundstenen ti det dansk-tyske samarbejde.

1920 beskrives i både bogen som “Sønderjyllands deling” og “genforeningen”. Det sidste ord er klart et nationalt-dansk begreb. “Sønderjylland deling” en mere neutral betegnelse, mens en tysksindet nok ville kalde 1920 for “Slesvigs deling”. I hvert fald var et af de største gennembrud i det dansk-tyske forhold 75-året for (vi vælger her at kalde det for) genforeningen, da formanden for Bund deutscher Nordschleswiger, Hans Heinrich Hansen, var taler ved festlighederne på Dybbøl Banke.

Henrik Becker-Christensen skildrer samtidshistorien, så læseren får god orden i sin indre kronologi. En udvikling i ens samtid kommer snigende. Der skæres et stykke salami, og begivenheden refereres i medierne, men den samlede forløb hænger måske lidt svævende i hukommelsen. Det gør det dog ikke efter endt læsning af Henrik Becker-Christensens solide fremstilling.

Han slutter med at konstatere, at Sønderjylland i virkeligheden først blev rigtig genforenet med kongeriget i 2007, da Sønderjyllands Amt forsvandt og gled ind i den ny storrregion og flere sønderjyske områder valgte at orientere sig mod kommuner nord for Kongeåen, så de sidste sønderjyske spor på landkortet forsvandt.

Det historiske Sønderjylland forsvinder dog ikke, forsikrer Becker-Christensen. Men netop dette havde bogen måske kunnet gøre sit til at forstærke ved at gå mere i dybden med den specielle sønderjyske kulturhistorie – gerne i de føromtalte små bokse. Solæg, “tick” i stedet for “tagfat”, kegling, frivilligt brandværn, grønlangkål, ringridning – hvor kommer det alt fra? Det er noget, den almindelige sønderjyske læser også kan bruge til at bevare sin identitet og holde fast på historien – “og tage stafetten op fra forgængerne”, som det hedder i bogens sidste sætning.

Fra dagene op til afstemningen i Zone 2, som Flensborg hørte under. Billedet er fra Oluf-Samson-Gang, der også blev kendt for andet end rød-hvide farver.

En helhed

Men slutfacit står tilbage, at dobbeltbogværket er et stykke fantastisk formidling om Sønderjylland svære og ofte dramatiske historie.

Det er ikke for stort at kalde det for et storværk. “Sønderjyllands historie 2” er ligesom bind 1 en læseværdig fremstilling skrevet af kapaciteter inden for hver deres område – fremragende sammenfattende fortolkning af den foreliggende historisk forskning, der gøres lettilgængelig for den almindeligt interesserede læser. En håndfuld forfattere har skrevet de to bind, der alligevel kommer til at fremstå som en helhed. Det kan kun være en cadeau til redaktørerne.

Hans Schultz Hansen og Henrik Becker-Christensen (redaktion): Sønderjyllands historie 2. 520 sider, 498 kroner (Historisk Samfund for Sønderjylland).