TYSKE FLYGTNINGE I DANMARK

Et stærkt bevæget øjeblik. Dorothea Günther ser for første gang sin søsters flygtningegrav på Vestre Kirkegård i København.

Et stærkt bevæget øjeblik. Dorothea Günther ser for første gang sin søsters flygtningegrav på Vestre Kirkegård i København (Foto: DR)

DANSKE LÆGER NÆGTEDE AT HJÆLPE

DE DANSKE LÆGER OG MYNDIGHEDER lod tusindvis af tyske spædbørn dø af sult og sygdom i 1945, fremgår det af DR TV-dokumentarprogrammet »Kun en tysker«, der blev produceret i 2003. Men hvorfor? Det kommer programmet desværre kun sporadisk ind på.

Tyske spædbørn døde i tusindvis i Danmark i 1945, fordi Den almindelige danske Lægeforening nægtede at give dem medicinsk hjælp.

DR 1 sendte i 2003 dokumentar-programmet “Kun en tysker”, hvis budskab er helt klart: Spædbørnene døde en helt unødvendigt død, efter at de var kommet til Danmark fra de østlige provinser i Tyskland, som i dag er polske. Det dokumenterede overlægen og historikeren Kirsten Lyllof i sit forskningsarbejde i 1999. Det er også Kirsten Lylloffs afhandling (LINK: Kritik af Kirsten Lylloffs forskning), som dokumentarprogrammet »Kun en tysker« bygger på. Tilrettelæggerne har sat menneskeskæbner på tal og fakta med interviews med tyskere, der i 1945-1948 sad i flygtningelejre i Danmark.

 

Cirka en kvart million civile tyskere (det nøjagtige tal kendes ikke) kom til Danmark, da de i panik flygtede foran Den røde Hær og kom sejlende over Østersøen i alt, hvad der kunne sejle. De første tyske flygtninge kom til Københavns Frihavn den 11. februar 1945, men den helt store invasion kom omkring 1. april. Flygtningene blev bevidst dirigeret til “smørlandet” Danmark af den tyske besættelsesmagt.

De allerfleste af de cirka 240.000 flygtninge var kvinder, børn og gamle. Efter ugers og måneders flugt gennem iskolde vinterlandskaber troede de, at lidelserne var forbi. Mange døde under flugten fra bomber, flyangreb, sult og kulde.

Tyske flygtninge ankommer til Silkeborg med tog. (Foto: Silkeborg Bunker Museum)

Tyske flygtninge ankommer til Silkeborg med tog. (Foto: Silkeborg Bunker Museum)

 

BAG PIGTRÅD

Argumentet var, at flygtningene ikke skulle spredes rundt om i Danmark for hurtigt og for effektivt at kunne blive sendt tilbage til Tyskland, når de allierede senere ville åbne for hjemsendelse.

Den ventede hjemsendelse trak dog ud. Beskeden fra den britiske besættelsesmagt i Nordtyskland lød, at situationen i Tyskland var alt for kaotisk til, at de kunne sendes “hjem”. Og imens boede flygtningene i lejre, hvoraf flere var meget elendige. Især den berygtede Høvelte-lejr nord for København, hvor tyskerne blev stuvet sammen på gulvet i hestestalde. Lus og utøj florerede. Maden var ofte mælkebøtter, bark, blomster og kartoffelskræller.

De danske læger afviste at hjælpe flygtningene, og kun i enkelte undtagelser kom dødssyge flygtningebørn på sygehuse. Otte ud af ti børn under 14 år døde i Danmark i 1945 af sygdom og underernæring. Nogle af dem endte i deciderede massegrave som ved Blovstrød Kirke i Nordsjælland. I alt døde 13.500 civile tyskere i Danmark i 1945.

Drenge bag pigtrådshegn i flygtningelejr i Risskov i 1946. (Privatfoto)

Drenge bag pigtrådshegn i flygtningelejr i Risskov i 1946. (Privatfoto)

 

VOLDSOMME REAKTIONER

Journalisterne har blandt andet inviteret Dorothea Günther fra Kassel-egnen til et bevægende gensyn med Danmark, hvor hun for første gang ser sin søsters flygtningegrav på Vestre Kirkegård. Søsteren Margit Springer blev kun godt et år gammel. Dorothea Günther var selv syv år, da hun kom til København fra det udbombede Königsberg.

I maj 1999 trykte dagbladet Politiken et uddrag af Kirsten Lylloffs afhandling som kronik. Den medførte voldsomme reaktioner, især fra flere tidligere modstandsfolk. Det typiske modsvar lød, at “Mor Danmark… langtfra var i stand til at tage vare på egne børn”, da der kom en kvart million tyskere til landet (Arne Gammelgaard i Politiken den 21. juni 1999). Og den kendte modstandsmand og overlæge Jørgen Røjel fra Fredericia anførte i Berlingske Tidende den 3. juni 1999, at de uhyrlige tyske krigsforbrydelser var årsag til, at tyske flygtninge var uønskede, da befrielsesbudskabet kom.

Flygtningelejren på Kløvermarken på Amager. Man regner med, at godt en kvart million østtyskere kom til Danmark i foråret 1945.

Flygtningelejren på Kløvermarken på Amager. Man regner med, at godt en kvart million østtyskere kom til Danmark i foråret 1945.

 

ANALYSE MANGLER

DR Dokumentar fremhæver i “Kun en tysker” følgende erklæring fra lægeforeningens hovedbestyrelsesmøde den 26. marts 1945:

“I betragtning af de her i landet herskende forhold mener lægeforeningen ikke at kunne medvirke ved organisering af nogen form for nødhjælp til de tyske flygtninge”. Erklæringen blev fremsat i forbindelse med de danske myndigheders forhandling med den tyske besættelsesmagt. Lægeforeningens top mærkede et pres nedefra, især fra flere yngre læger, der var med i modstandsbevægelsen.

Der er en svaghed ved programmet. Tilrettelæggerne går ikke ind i en analyse af det ovennævnte afslag på lægehjælp. For hvad lå der i virkeligheden bag lægeforeningens nej til at giv selv små børn den allermest nødvendige hjælp? Hvad mente lægeforeningen med sætningen “de her i landet herskende forhold?”

 

INDVENDINGER IMØDEGÅS IKKE

Var der virkelig en mangelsituation, eller var det tyskerhadet i virkeligheden så stort, at det kom til at gå ud over selv helt uskyldige børn?

Der er formentlig ikke noget klart svar, men spørgsmålene bliver ikke engang stillet i tv-udsendelsen. Dermed imødegår programmet ikke konkret de indvendinger, kritikere er kommet med over for, hvad de kaldte for Kirsten Lyllofs “historiske vildfarelse”.

Sammenlignet med nabolandene var der ingenlunde en mangelsituation i Danmark. En hviderusser, der kom til Danmark i 1945, beskriver i programmet Danmark som paradis. Hun blev først antaget for at være en tysker og fik derfor i begyndelsen en ligeså kummerlig behandling som de rigtige tyskere. Da danskerne fandt ud af, at hun slet ikke var tysker, slap hun derimod ud til slaraffenland.

Her har programmet en lille pointe: De tyske flygtninge fik en elendig behandling, fordi de var tyskere. Men det bliver kun ved antydningen.

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

7 svar til TYSKE FLYGTNINGE I DANMARK

  1. Ole Jensen siger:

    Gør som jeg. Udse dig en gravsten med de tyske spædbørn. Besøg stedet en gang imellem evt med en lille blomst. Spædbørn er ikke fjender uanset nationalitet. Det er min måde at sige undskyld på for en uafvaskelig plet på datidens danske lægestand.

  2. Henry Einholm siger:

    Selv om tyskerhadet på det tidspunkt var enormt, er der ingen undskyldning, når det drejer sig om børn. Vi levede også på det tidspunkt i et smørhul, forholdsvis uberørt af krigens ødelæggelser. Jeg skammer mig som dansker.

  3. Hans Peter siger:

    Super god side.

  4. Lars Ebeling siger:

    Tak for sandheden, men hvordan kan vi nogensinde gøre det godt igen? hold da op hvor jeg skammer mig på mine forfædres vegne!

  5. Steen Kirk Pedersen siger:

    Godt at sandheden kommer frem, og vi dermed kan gøre op med den usande historieskrivning om vores “gloværdige” indsats under og efter krigen. Når Vi som Danskere gennem den Danske lægeforening har blod på hænderne er det vigtigt at Vi husker at kikke os i spejlet istedet for at pege fingre ad andre.

  6. D siger:

    Vi kan ikke som danskere benægte os sandheden og den virkelige historie der er foregået bag kulissen. Sandheden er jo at den den social demokratiske regering inviterede nazisterne, da de mente vi have samme “værdier”. glem ikke at tyskerne elskede, at være her og kaldte Danmark for “flødeskumsfronten” og glem heller ej, at trods mange danske patrioter stod og trippede for, at smide tysken for porten. I stedet blev de truet til passivitet med truslen om, at ende op i Buchenwald eller en anden opdragelsen/ arbejdslejr/ koncentrationslejr. Heldigvis har tusindvis trodset denne omsonste opinion og gået ind i kampen. Men skænk alle dem en tanke, der af vore kære social demokratiske regering, blev sendt til de forskellige typer af lejre (undersøg selv!) og alle dem der endte med at blive erklæret for “asociale” dvs folk de ville af med, ved at erklære dem “fredløse” i det hele taget om det var tyskere eller modstandsfolk eller agenter. De her mennesker var/er modbydelige.!!!

  7. Peter Hansen siger:

    Jeg har selv en lille dreng og tænker tit på folkemordet på tyskerne i Østpreussen. Tænk at de mistede deres hjemstavn, forældrene og søskende blev voldtaget og myrdet, de blev beskudt og bombet fra luften af de allierede og skibene blev sænket. Og da de kom herop, blev de myrdet af danskerne. At lade et lille barn ligge i en kasse til det dør (som det skete ifl. vidner fra dengang) er mord. Jeg skammer mig som dansker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s