Løgn i sandhedens tjeneste
DEN SØNDERJYSKE FORFATTER Birte Blønd går tæt på grænselandet i sine romaner. Hun fortæller om en ung piges opvækst i Sønderjylland og om alt det, der gør ondt.
Løgnen er ofte sandhedens hjælper for forfatteren Birte Blønd. Hun kom aldrig længere end til kapitel tre i sine erindringer. Det lykkedes slet ikke at få det, hun gerne ville have ud, når hun var tynget af virkeligheden.
– Jeg tror, vi ved mere, end vi er bevidst om. Selv om vi i vort liv ofte er fokuserede på et eller andet gøremål, så opfatter vi alligevel det enkelte øjebliks mangfoldighed. Disse indtryk dukker op i forfatterens skriveproces, men først når man giver slip på sig selv. Man skal bare skrive og skrive og tage imod alt, hvad der kommer fra maven. Først bagefter venter det store arbejde med redigeringen, sagde Birte Blønd, da hun i 2005 gæstede Dansk Centralbibliotek i Flensborg.
– Alle mine personer er frit opfundne. Jeg sidder og lyver for at få en sandhed frem, når jeg skriver. Finder på de enkelte personer i romanen og lader dem få liv. Hovedpersonen Maria er ikke mig, men jeg har jo set mange af de ting, hun oplever, fortalte Birte Blønd.
KNOKLER HÅRDT
Hun er født i Gråsten i 1932. I 2001 udsendte hun romanen “Grænsegænger”, der sidste år blev fulgt op med “Skillelinier”. Sidste bind i trilogien knokler hun for tiden hårdt med at gøre færdig.
Romanerne foregår i Sønderjylland i tiden før, under og efter besættelsen og handler om at krydse grænser både de geografiske og de psykiske.
Samtidig er især “Grænsegænger” en roman, der viser en ung piges hidsige kønsrolleopgør. Hovedpersonen er på kant med sin far, hvis gammeldags syn på piger forhindrer hende i at udfolde sig på lige fod med brødrene. Men læserne kan godt spare sig for at lede efter personlige udhængninger af eksisterende personer. Det er ikke Birte Blønds ærinde.
– Jeg vil gerne fortælle “norddanskerne” om, hvordan det er at have boet i Sønderjylland. Jeg har nogle venner fra Roskilde, og efter at have læst bogen, sagde de til mig: “Nu forstår vi dette særlige sønderjyske. For os har det altid været noget med en masse historie, som vi egentlig var trætte af at høre på”. Den bemærkning var lønnen for mine anstrengelser.
FORELSKET I EN TYSKER
Selv lavede hun dog skandale i familien, da hun efter besættelsen forelskede sig i en tysk soldat.
Hun var stædig og ønskede forbindelsen opretholdt, mens hendes familie havde frygtelige kvaler. At en pige fra et tidligere modstandshjem fraterniserede med, ja var forelsket i en tysker! Sådan er det også med hovedpersonen Maria.
– Mit hovedærinde er at fortælle om Sønderjylland. Det har gennem det meste af mit liv været min store drøm. Jeg er sønderjyde i marv og ben. Jeg skulle først bo i Århus i mange år for, før jeg fandt ud af, at det havde været et privilegium at vokse op i Sønderjylland. Det var dog lidt svært for folk deroppe at forstå. Det er denne Zweiströmigkeit. For jeg er meget påvirket af det tyske. Jeg befinder mig utroligt godt, når jeg er i Tyskland. Ellers var jeg næppe heller begyndt at læse tysk, sagde Birte Blønd.
LÆRTE AF TÆV