En spøgelsesby
I PRORA PÅ RÜGEN findes et kolossalt bygningskompleks direkte ud til Østersøen. Her planlagde nazisterne et næsten fem kilometer langt feriecenter med plads til 20.000 gæster. Men gæsterne kom aldrig.
Verdens længste hus er næsten fem kilometer langt. Det ligger på øen Rügen i Mecklenburg-Vorpommern. Nærmere betegnet ved landsbyen Prora nord for det mondæne badested
Binz.
Huset blev bygget af den nazistiske ferie- og fritidsorganisation Kraft durch Freude i årene 1935-39. Det skulle være et nazistisk ferie- og propagandaparadis med plads til 20.000 gæster, tyske arbejdere og deres familier.
Ti feriedage var, hvad arbejderne i den brune terrorstat fik tildelt om året. Og få udvalgte fik tilladelse til at tilbringe ferien i “Proras kolos”, som den grå endeløse bygning kaldes af de lokale. Turisterne kunne tilbringe tiden på stranden lige neden for kolossen eller i to kæmpemæssige svømmehaller, hvis vejret var dårligt.
En kæmpehal med plads til alle 20.000 feriegæster skulle danne rammen om store propaganda- og underholdningsarrangementer.
Men komplekset blev aldrig færdigt, før Anden Verdenskrig brød ud i 1939. Da krigen kom stod det meste af den lange hotelbygning endnu uden vinduer og inventar. Kæmpehallen og de to svømmehaller var bygningsarbejderne knap to nok begyndt på, og “Proras kolos” kom aldrig i brug, som det var planlagt.
De tyske soldater brasede ind i Polen, og snart fulgte de mange tusinde bygningsarbejdere fra Rügen efter. Der er aldrig nogen, der har nået at holde ferie i ferieparadiset. Bortset fra de østtyske NVA-officerer, der røg Havanna-cigarer sammen med deres cubanske gæster.
I krigens sidste år blev Hitlers planlagte feriekompleks i stedet for indrettet som nødboliger for hjemløse familier fra de sønderbombede byer Hamborg, Rostock og Stettin.
BOMBET UDEN HELD
Efter krigen fjernede russerne først alt af værdi. Den røde Hær forsøgte også at sprænge den nordlige del af byggeriet væk, men uden større succes. Viljen må have manglet.
Siden blev Prora kaserne for DDRs Nationale Volksarmee. Det var tillige indkvarterings- og uddannelsessted for terrorister fra blandt andet Libyen. Og selvfølgelig forbudt område for den almindelige DDR-borger. Rügens beboere så for første gang i 1989, hvad Prora var for en størrelse.
Nu er huset fredet og Forbundsrepublikkens ejendom, og ingen ved rigtigt, hvad det skal bruges til. Det huser fire store museer, et museum om Kraft durch Freude, et andet museum om DDRs Volksarmee, et videnskabsmuseum, et jernbanemuseum samt gallerier og cafeer.
ABSURD ATMOSFÆRE
Stedets karakter er absurd.
Bygningens arkitektur var højmoderne i 1930erne og adskiller sig ikke synderligt fra meget af det, der ellers blev opført i DDRs godt 40 leveår.
Arkitekten bag byggeriet, kölneren Clemens Klotz (1886-1969), er i dag stort set ukendt. I Det tredje Riges var han først en stor mand med titlen “Architekt der Reichsleitung der
NSDAP” direkte under Albert Speer. Senere kom han i modvind og fik sparket af Speer. Clemens Klotz tegnede ikke bare bygningen, men skabte også selv møbler og dekorationer til den symmetriske bygnings-slange.
På verdensudstillingen i Paris i 1937 (datidens Expo-udstillinger) fik projektet tildelt den højeste udmærkelse, Grand Prix. Når man ser den lange spøgelsesby, fordømmer man måske værket som det rene vanvid. Og vanvittigt ser det da også ud. Men ideen om betalt ferie for den jævne arbejder fra lejekasernerne i Berlin eller Hamborg var ny og fremsynet.
Den 4. juli 2011 åbnede et splinternyt vandrerhjem i en del af Prora-bygningen. Der er plads til 400 mennesker, og nok er bygningen ingen arkitektonisk skønhed, men den ligger perfekt ud til en af Rügens dejlige sandstrande. »Aus grau wird bunt« har Deutsches Jugendherbergswerk Mecklenburg-Vorpommern frejdigt valgt som motto for det ny vandrerhjem.
Vandrerhjemmet i Prora kan man kun hilse velkomment.
Der er stor mangel på vandrerhjemspladser på hele Rügen. Øen er et af de mest populære indenlandske rejsemål for tyskere – især for tyskere sydfra, for indlands-tyskere, der gerne vil ud til vandet.
Bygningerne lå der jo alligevel, så ud fra et praktisk og økonomisk synspunkt er der mening i dette genbrug af gamle bygninger, som var ment til et helt andet formål.
Genbrug forekommer også andre steder i Tyskland. Det mest kendte eksempel er måske Tysklands finansministerium i Berlin, der holder til i luftmarskal Hermann Görings tidligere ministerium i Wilhelmstraße 97.
Med venlig hilsen
Hans Christian Davidsen
Artiklen er i sin helhed god, giver et godt overblik over det særprægede hus Prora.
Der anvendes for mange negative ord i især den første artikel. Ikke alt i det nazistiske system var negativt. Det ville derfor klæde artiklerne at det særprægede hus blev sat ind i en sammenhæng, som der herskede i Tyskland på daværende tid. Det arkitektoniske ved bygningen kunne få en mere præcis beskrivelse, nemlig at selv danske arkitekter brugte de rette linier som grundprincip.